Team2

Kr. 2.220,00
På lager
Produkt detaljer

Team²

” - En for alle - Alle for én ”

Læring: Du kender sikkert denne her klassiker fra 70’erne ligeså godt som os. Vores begejstring for denne øvelse gjorde at vi fortsatte med at udvikle den. De fem oprindelige former har vi udvidet med fem mere, så der er dobbelt så mange deltagere som kan deltage i øvelsen. Derved bliver sværhedsgraden også forøget via de valg man træffer under øvelsen. Med denne udfordring kan selv det bedste team komme til at svede, og kun ved hjælp af nøje koordineret samarbejde vil opgaven blive løst. Team2 er en unik måde at se teamets evne til at give plads og forstå helheder i en opgave. Brikkerne er laserskåret og lavet af plexiglas. Derved opnås en helt præcis form, som samtidigt er behagelig at arbejde med.

Udførelse: Opgaven er, at få samlet alle de små dele til en kvadrat, ud fra et bestemt regelsæt. Opgaven er løst når alle deltagere har samlet deres egen kvadrat og når kvadraterne er ens i størrelse. For at opnå dette resultat kræves der ægte team gejst, for der er flere af brikkerne der passer sammen på forskellige måder, men der er kun en måde hvorpå alle kan få samlet deres egen kvadrat. Det vil sige at deltagerne skal være villige til at aflevere en eller flere brikker, selv om vedkommende har samlet sin egen kvadrat, da der kun er en kombinationsmulighed for at samle dem alle. Derved opstår den store udfordring, at være villig til at indordne sig og bryde med tanken om at ”jeg har mit på plads” og derved ”glemme” at se på helheden for teamet og dermed det fælles resultat.

Deltagerantal (min./opt./max)

5 / 10 / 12

Tid til øvelsen (uden tilbagemelding)

15 – 30 minutter

Pladsbehov

Bord på mindst 1 x 1,20 m.

Temaer og mål

Teamudvikling: Nonverbal kommunikation, målrettet handling, interagere, tilpasse egne mål til det overordnede mål, identifikation af flaksehalse problematik og tage ansvar.

Organisationsudvikling: Koncentration, fokus, at være vedholdende.

Projektledelse: Udnyttelse af ressourcer, selvledelse.

Indhold i æske

30 puslebrikker i plexiglas som danner 10 kvadrater, 1 detaljeret instruktionsark. Leveres i en stilfuld trææske lavet af bøg og birk med et smart skydelåg.

Æske

17 x 17 x 5 cm.

Vægt

1 kg inkl. æske

Del dette produkt med dine venner